Fra komplekst til konkurrencemæssig fordel
Begynder du også at mærke forventningerne til, at din virksomhed tager et større ansvar? Det kan være fra kunder, investorer, EU eller måske medarbejderne. I så fald, er du langt fra alene.
Forventningen til, at virksomheder tager ansvar – ikke bare for deres forretning, men for miljøet, mennesker og samfundet – stiger, og det kommer fra mange forskellige sider. Lige nu især drevet af EU-lovgivning og B2B-kunder, der efterspørger handling og dokumentation.
Selvom SMV’er ikke er direkte omfattet af lovkravene endnu, mærker mange mindre virksomheder allerede forventningspresset. Kunderne vil vide, hvad de gør.
Og er du proaktiv og handler, inden forventningerne bliver til deciderede krav, er der stadig mulighed for at vende det til en forretningsmæssig fordel.
Men hvor starter vi? Hvad er vigtigst at prioritere? Vi gør noget, men er det nok?
Og kan vi overhovedet sige noget om det, uden at komme til at ”greenwashe”?
Det kan godt virke lidt komplekst.
Den 4. juni kl. 9-10 gør vi bæredygtighed konkret og zoomer ind på, hvordan du som SMV kan gribe det an ud fra et forretningsmæssigt perspektiv.
Kom med og få indblik i:
– Hvad bæredygtighed er
– Hvordan du kan arbejde strategisk med det
– Hvordan du prioriterer indsatser
– Gode råd til kommunikationen
Om oplægsholderen:
Sanne Carøe er medejer af kommunikations-bureauet Skru Op, hvor hun til dagligt rådgiver og hjælper virksomheder med bl.a. strategisk kommunikation og bæredygtighed.
Sted:
Arrangementet afholdes på Workspace Campen. Vi serverer kaffe og morgenbrød og håber at se mange af Jer. Tilmelding senest den 3.6.24 til Gert på gin@delinde.dk.