Omgivelser der matcher brandet
Da det danske smykkebrand Pernille Corydon i starten af 2025 flyttede fra Haderslev til Aarhus, var ønsket klart: at samle administration og showroom i professionelle rammer, der kunne understøtte både hverdagen og virksomhedens fortsatte udvikling.
Valget faldt på Workspace Campen i Aarhus V.
Her i stueetagen har virksomheden etableret hovedkontor i lyse lokaler med højt til loftet og en rolig atmosfære, der passer naturligt til brandets univers og skandinaviske design-DNA.
”Vi havde brug for et sted, hvor vi kunne starte i det små og vokse i takt med vores behov. Den fleksibilitet fandt vi her,” fortæller Mikkel Bastian, CEO hos Pernille Corydon.
For Pernille Corydon er omgivelserne mere end bare kvadratmeter. Lokalerne fungerer både som daglig arbejdsplads og som showroom for kunder og samarbejdspartnere. Derfor var det vigtigt at finde et sted, hvor æstetik og funktionalitet spiller naturligt sammen.
For brandet er kvalitet, æstetik og bæredygtighed centrale værdier – og det var afgørende, at de også kunne mærkes i de fysiske rammer.
Workspace Campen kombinerer industrielle detaljer med genbrugselementer, varme materialer og en gennemtænkt indretning. Det skaber et professionelt miljø med en imødekommende stemning og en tydelig sammenhæng mellem virksomhedens identitet og omgivelserne.
Samtidig er virksomheden en del af et aktivt kontorfællesskab, hvor der er liv i huset med sociale arrangementer såsom torsdagsbanko og fredagshygge samt mulighed for sparring med andre virksomhed. Der er dog også en gensidig respekt for arbejdsroen, noget, Mikkel sætter stor pris på i en travl hverdag.
En hverdag uden bøvl
Siden indflytningen har Pernille Corydon allerede udvidet deres lejemål flere gange. Det, der begyndte med et enkelt lejemål på 80 m², er vokset i takt med organisationen til nu 240 m2 – uden at virksomheden har skullet flytte adresse. Netop muligheden for at skalere op eller ned efter behov har været en afgørende fordel.
Samtidig gør plug and play-løsningen på Workspace Campen hverdagen enkel. Reception, mødelokaler, kantineordning og praktisk drift fungerer fra dag ét, så tiden kan bruges på forretningen frem for administration.
”Hverdagen fungerer problemfrit. Hvis der er noget, der ikke virker, bliver der taget hånd om det med det samme. Vi bruger ikke energi på drift og praktiske detaljer – den del spiller. Det betyder, at vi kan koncentrere os om vores kerneforretning og vores udvikling,” fortæller Mikkel.
Vi er glade for at have Pernille Corydon som en del af fællesskabet på Workspace Campen – og stolte af at kunne danne rammen om deres fortsatte udvikling.



