Forplejning til ansatte, møder og arrangementer

Comunchi er vores frokostleverandør, der dagligt leverer en frokostbuffet. De udvikler hver uge nye, spændende menuer, der følger aktuelle madtendenser og benytter sæsonens råvarer. Comunchi samarbejder med forskellige køkkener, og hver tredje måned vil et nyt køkken levere frokosten for at sikre en konstant spændende og lækker oplevelse.

Bestilling af frokost til den kommende uge skal foretages inden kl. 11.00 om fredagen. Der er dog mulighed for at ændre bestillingen indtil kl. 11:00 dagen før levering. Vores frokostløsning inkluderer en app, som gør det nemt for medarbejdere at angive allergier, diætbegrænsninger og hvilke dage de ønsker frokost.

Appen tilbyder også mulighed for at bestille frokost fra forskellige restauranter og spisesteder til mødeforplejning, herunder steder som Kødstadens Burgerjoint, Morfars Smørrebrød, Lagkagehuset, Banh Mi Bandits med flere.

For at tilmelde dig frokostordningen, kontakt venligst Aske på 20 62 83 48 eller via e-mail: agh@comunch.dk. Efter tilmelding modtager du loginoplysninger til appen, hvor bestilling foretages.

Prisen for en frokost fra Comunchi er 60 kr. ekskl. moms per kuvert, og dette vil blive faktureret månedligt.

Frokostmenu:

Frokostbuffeten består af følgende:

  • En varm ret / varm vegetarisk ret
  • En tung og let salat
  • 2 Slags pålæg
  • Økologisk surdejs madbrød
  • Økologisk Surdejs rudbrød

Om Comunchi

Vi er stolte af at kunne tilbyde vores kunder et bredt udvalg af lækre og sunde frokostbuffeter fra nogle af Aarhus’ bedste køkkener. Vores køkkener er nøje udvalgt efter deres evne til at levere velsmagende og næringsrig mad, der samtidig er lavet med fokus på bæredygtighed og lokale råvarer. Alle vores køkkener i Aarhus har Bronze-mærket i økologi på 30-60%, hvilket betyder, at der er fokus på at anvende økologiske og bæredygtige ingredienser.

Vi tror på, at alle vores kunder skal have mulighed for at nyde en lækker og sund frokost, uanset deres diætrestriktioner. Derfor har alle vores køkkener mulighed for at skræddersy deres frokostbuffet efter dine ønsker og behov. Vi tager hensyn til diætrestriktioner som vegetarer, veganere, lactose-intolerante og glutenallergier, så alle kan få en frokost, de kan nyde og tåle.

Læs mere om Comunchi her

Kontakt