Mit navn er Aske, og sammen med Viktor og Mads driver jeg på 3. år firmaet Comunchi. Navnet Comunchi er en sammensætning af “Lunch” og “Community”.
Comunchi leverer frokostløsninger til virksomheder og kontorhoteller – som f.eks Workspace.
Vi står for al logistik og kundeservice, og sørger for, at du som virksomhed får den frokostløsning som passer til jeres firma, samt at I får jeres frokost leveret til tiden. Vi er kundeservicen, der får det hele til at gå op i en højere enhed.
Vores force er, at vi har mange forskellige køkkener vi kan trække på, og vi kan derfor tilbyde stor variation i jeres frokostløsning. Vores frokostløsning er konkurrencedygtig på prisen, fleksibel og det hele kan styres via vores app. Vores køkkener er nøje udvalgte og skal leve op til vores store kvalitetskrav, hvor et af kravene bl.a er, at køkkenet skal have Bronzemærke i økologi.
Vi har kontor på førstesalen på Workspace Campen. Vi taler meget i telefon i løbet af en arbejdsdag, så et lukket kontor var et krav i vores jagt efter lokaler, og Workspace Campen blev valget. Vi overvejer at udvide til 2 kontorer overfor hinanden. At være i et miljø, hvor muligheden for større lokaler er til stede er en god fleksibilitet at have.
Byggestilen med genbrug og det rå look er en stil vi rigtig fint spejler os i. Oveni har vi fået både venskaber og samarbejde med andre firmaer på Workspace Campen, så vi er rigtig godt tilfreds.