Hold pauser og få strukket benene – Hvordan holder man hovedet og kroppen i gang på kontoret?

Hvor god du er til at koncentrere dig?


Flere studier viser, at vi slet ikke er så gode til at koncentrere os som vi selv tror, og mange er faktisk kun i stand til at holder en dyb koncentration i ca. 30 minutter, hvorefter vi hverken er lige så produktive eller oplagte. Det anbefales faktisk at man efter 30 minutters intensiv koncentration, tager 10 min. pause. I den pause burde man så lave noget helt andet, kom op og stå, tag en snak med en kollega, læs nogle nyheder, tage noget at drikke, altså bare noget der ikke kræver den helt store mentale aktivitet. Andre eksperter mener dog at vi kan holde os fuldt koncentreret i op til 90 minutter, hvor det efterfølgende er nødvendigt med en mental pause, inden man arbejder videre.

Det kan også være at du er en af de personer, som få forbedret koncentrationsevne ved at have noget at ”dimse” med. Lego har bl.a. i flere år praktiseret at have Lego med til deres møder, da de har oplevet nogle personer, øger deres engagement og koncentration ved at have noget i hænderne.

Her er det dog dig selv der skal mærke efter – holder koncentration i 30, 60, 90 minutter ? Eller endnu længere end det? Hvordan holder du bedst dine pauser? Er det med en kollega, en tur til kaffemaskinen, en gåtur på kontorhotellet eller noget helt fjerde ? Det kunne også være at du skulle se om en ”dimse” ting er noget for dig, og det kan være alt fra en kuglepind til Lego-klodser.

Kom op af kontorstolen og få strukket benene

Når hovedet og koncentrationen er på plads er det også vigtigt at forholde sig til kroppen. Vi kender nok nok alle til de små ømheder og udfordringer, der kan forekomme ved at sidde ved et skrivebord i længere tid ad gangen. Der findes mange forskellige aktiviteter for at holde sig i gang og derved undgå irritationer eller ømhed i kroppen – også uden at det skal være direkte fysisk motion på kontoret. Her har du nogle af vores bud på at holde kroppen igang.

Lad os starte her; har du et hævesænkebord ? Så brug det – kom op og stå af og til. Om det er 20 min. en time eller to, så få det brugt, det giver meget til din kropsholdning og generelle energi niveau. Når du er stående er der flere øvelser du kan udføre for at holde kroppen i gang og mindske ømheder. Du kan eksempelvis komme op på tæerne, mens du holder i dit bord, derefter stiller dig ned igen og gentage det et par gange. Du kan også prøve at strække dig ud i fuld længde ved skiftevis at putte din ene arm frem, parret med dit modsatte ben, som du strækker bag ud. Du kan også lave en god gammeldags lunge, hvor du får gang i knæene. Her tager du et skridt frem, mens du med dit modsatte ben, forsøger at få knæet så tæt på gulvet som muligt, og fortsætter et par gange.

For dem uden hævesænkebord, findes der heldigvis også øvelser der kan foretages siddende. Du kan eksempelvis rotere din overkrop fra side til side, så du får et stræk i ryggen – dette kan du gøre et par gange. Du kan også prøve at strække dine arme helt ud til siden, hvor du derefter rotere dem rundt, for at få gang i skuldrene. Til sidst et lille godt fif til når du skal rejse eller sætte dig i din kontorstol. Prøv at udføre bevægelsen på et ben, eller om du så kan holde balancen i et par sekunder. Det er godt for dine knæ, ben-styrke og balanceevne.     

Vi kan nok alle blive lidt bedre til at passe på os selv, og det er oftest lettere at overskue med små daglige adfærdsændringer. Vi vil derfor varmt anbefale at du give dig i kast med, at få implementeret små øvelser og aktiviteter ind i din arbejdsdag. Og hvem ved – måske det bliver en så positiv oplevelse, at det kan gå hen og bliver en del af dit daglige ritual.

Har du selv nogle øvelser eller fifs der fungere godt for dig ? Så del dem gerne med os og dine kollegaer på Workspace, så vi sammen kan få koncentrationen og produktiviteten i top.

Kontakt