Status fra Workspace

Kære venner, lejere og gæster,

Der er som bekendt en lille fremgang og forsigtig åbning af samfundet, her på Workspace oplever vi også at lejere begynder at møde ind men stadigt i et begrænset omfang. Vi opfordrer alle til at holde behørigt afstand, vaske/spritte hænder, undgå forsamlinger over 10 personer. Heldigvis har vi jo god plads på kontorhotellets fællesarealer, så det er muligt at holde afstand.

Videre er der sørget for mere grundig rengøring og tilgang til håndsprit i fællesarealer. Vi arbejder på en midlertidig frokostløsning (portionsanrettet) til når vi er lidt flere på kontorhotellet, vi vender tilbage snarligt.

Workspace Haslegården: Mens i har arbejdet hjemme den sidste måned har vi ikke ligget på den lade side. Vi har lavet diverse optimeringer af hele kontorhotellet, såsom ny belysning på alle toiletter, bedre skiltning i fællesarealer som gør det lettere at orienterer sig, en ny parkeringstablet er opsat i receptionsområdet så jeres gæster nemmere kan registrerer deres bil. Desuden har vi lavet om i mødelokale M1 hvor der bl.a. er isat et flot gammelt vinduesparti magen til kantinen, dette synes vi gør mødelokalet mere indbydende, ligeledes har vi tilladt os at fjerne projektoren der snarest vil blive erstattet af et 65” tv.

Vi opfordrer til, at vi passer på hinanden og viser hensyn. Vi glæder os snarligt til at se jer på kontorhotellet igen.

Med venlig hilsen
Team Workspace
Hege, Jan og Brian

Kontakt