Kære beboere på Workspace
Vi vil gerne ønske jer alle et rigtig godt nytår! Vi håber at 2023 vil bringe jer mange spændende oplevelser.
2022 begyndte på en ellers ret optimistisk tone. Corona-pandemien syntes at lakke mod en ende og de mange forsyningsproblemer ligeså. Der var udsigter til en normalisering af verdenshandelen og fremgang i den internationale økonomi. Men ak ja, så fulgte Putins invasion af Ukraine den 24. februar, og det fik skuden til at vende 180 grader.
Krig i Europa, et folkefærd på flugt og en inflation der ikke er set højere siden begyndelsen af 1980’erne, lagde sig som et tykt mørkt tæppe over verdens lande. Især her i Europa, hvor vi pludselig skulle forholde os til, at der igen var krig på det gamle kontinent, og at de ellers så stabile leverancer af billig russisk energi forsvandt med ét. For at bekæmpe inflationen er renterne tordnet op, mens aktiekurserne og boligpriserne er gået i gulvet. Om der er mere i vente i 2023, kan vi kun spå om, men vi håber det bedre.
Vi ønsker dig og dine nærmeste et godt nytår, men ønsket om et fredfyldt 2023.
De varmeste hilsener
Workspace teamet