Et kontorhotel er i sin grundsten en mere luksuriøs version af et flerebrugerhus. Her lejer du ikke blot en andel af et kontor, men dertil også en lang række services og faciliteter, der gør det nemmere for dig, at drive din forretning. Administratoren af kontorhotellet sørger for, at du ikke skal bruge en masse tid og energi på alt det, der simpelthen bare skal være i orden. De services kontorhotellet tilbyder kan være forskellige fra sted til sted, men udover kontorpladser, eget kontor og virtuelle kontorpladser, vil der typisk være adgang til følgende faciliteter og services:
- Bemandet reception
- Posthåndtering
- Kantine
- Frokostordning
- Internet
- Printerfaciliteter
- Mødelokaler
- Rengøring
- Parkering
- Sociale arrangementer
… og alt hvad der ellers hører med til en god og effektiv arbejdsdag.
De rummelige og indbydende fællesarealer deler du med andre iværksætter og mindre virksomheder, så du får både mennesker omkring dig og mulighed for arbejdsro.
Er kontorhotel og kontorfællesskab det samme?
Både ja og nej. Et kontorfælleskab kan på mange måde forveksles med et kontorhotel, da grundtanken i princippet er den samme: et kontor, der deles af flere virksomheder. Så hvad er forskellen?
Til forskel for et kontorhotel, kan et kontorfællesskab både være et kontor med eller uden services og fællesfaciliteter. Der er nødvendigvis heller ikke ansat folk til at håndtere de praktiske opgaver der er forbundet med et kontorlejemål. På et kontorfælleskab er lejere sammen om, at få udført kontorets praktiske gøremål, såsom oprydning, rengøring, indkøb af frokost m.m. Desuden har lejerne ikke deres egne kontorer, men sidder i stedet sammen, i et stort åbent kontormiljø. Det sociale aspekt ved et kontorfællesskab anses derfor som værende af større vigtighed end på et kontorhotel. Enkelte kontorhoteller tilbyder leje af kontorpladser i åbne kontormiljøer, hvor man vil kunne opnå samme fællesskabsfølelse som på et kontorfællesskab.
Hvad er fordelene?
Fordelene ved at leje et kontor på et kontorhotel er mange. Vigtigst af alt, er nok at man som virksomhedsdrivende ikke behøver at tænke på så meget andet end sin forretning. Vi har bedt en lejer på kontorhotel Workspace i Aarhus om, at sætte et par ord på hvorfor de i sin tid valgte et kontorhotel:
”for en lille virksomhed kan det være meget ressourcekrævende at skulle tage sig af alle de praktisk ting der følger med et almindeligt kontorlejemål. Det er rart bare at kunne sætte sig ind på kontoret og have alle faciliteterne omkring sig. Det giver os mulighed for at koncentrerer os om det vigtigste – og det er vores forretning. Derfor har vi valgt et kontorhotel” – Jesper Sørensen, direktør hos PLSP A/S. Læs den fulde artikel her.
Fleksible og kortfristede lejekontrakter
Foruden en lettelse på den administrative byrde, tilbyder kontorhoteller ofte også fleksible og kortfristede lejekontrakter – men en bindingsperiode på helt ned til to måneder på en kontorplads. Dette er ideelt for virksomheder, der ønsker at forblive agile i markedet og arbejde i et kontormiljø, hvor der hurtigt kan skaleres op eller ned.
Økonomi
Tager man de økonomiske briller på, er der også mange fordele at finde ved et kontorhotel. Et kontorhotel er nemlig en omkostningseffektiv løsning, hvor man som virksomhed kun betaler for den plads, man har behov for. Desuden er det kontor man lejer fuldt møbleret og færdigmonteret, hvilket betyder ingen nedetid, mens du flytter ind. Samtidig frigøres der kapital, som ellers ville have været brugt på indkøb af inventar til kontoret. Derudover betaler du en fast månedlig leje for dit kontor heller kontorplads, hvilket betyder ingen uforudsete omkostninger til drift og vedligeholdelse.
Fællesfaciliteter og services
Standardfaciliteterne på et kontorhotel kan omfatte fuldt bemandet reception, køkken, frokostområde, rengøring og vedligeholdelse, mødelokaler, samtalerum, parkering for lejere og gæster, kontormaskiner, frokostordninger, internet, sociale events, telefonpasning og meget mere. Enkelte ydelser kan være pay-as-you-use tjenester, såsom kaffeautomater. Der er ingen skjulte omkostninger, hvilket giver mulighed for let budgettering.
Netværk
Som lejer på et kontorhotel får du rig mulighed for at mingle og sparre med andre iværksætter, som har stået med de samme problemstillinger, som dig selv. Det er en unik mulighed for at netværke, og det kan være grobunden for at finde nye samarbejdspartnere, markedsmuligheder og venskaber. Det sociale aspekt er dog forskelligt fra sted til sted, og her er det naturligvis afgørende, at du vælger det det passer bedst til din virksomhed.
Er din virksomhed egnet til et kontorhotel?
Går vi små 10 år tilbage i tiden, ville mange have kigget skævt på dig, hvis du sagde at din virksomhed boede til leje på et kontorhotel. Deleøkonomi har ikke altid været velanset, indtil for nyligt, hvor den grønne omstilling har skubbet til forbrugernes adfærd. Delecykler, delebiler og bofællesskaber har aldrig været mere populære og oppe i tiden, som de er nu. Det samme skift er observeret på kontormarkedet, hvor flere og flere virksomheder droppe de store kontordomiciler, for at bosætte sig sammen med en samarbejdspartner eller helt nye gangkollegaer på et kontorhotel. For vi kommer ikke uden om, at det er bæredygtigt at bo sammen under samme tag. Det gør at vi skal bygge mindre, samtidig med at vores varmeforbrug og behov for flere kontormaskiner reduceres.
Så passer din virksomhed ind i et kontorhotel? Til det kan vi sige ja, hvis du går ind for: en bæredygtig kontorløsning, fleksible og kortfristede lejekontrakter, ingen uforudsete omkostninger, elsker at netværke og sidst men ikke mindst, gerne vil kunne koncentrere dig 100% om din forretning.
Workspace – kontorhotel i Aarhus med 5-stjernede fordele
Hvilket kontorhotel skal du så vælge? Mulighederne er mange, men her har du vores bud.
Workspace er et kontorhotel centralt placeret i Aarhus V. På Workspace kontorhotel får du både arbejdsro og fælleskab, og din virksomhed får nogle lyse og lækre rammer, hvor det er let at komme til og fra – både for dig og dine gæster. Du kan booke møde- og konferencelokaler til en enkelt formiddag, eller du kan leje et kontor, og lade Workspace stå for alt det praktiske, der gør din arbejdsdag lang mere effektiv.
For kun 1.895 kroner om måneden kan du få kontorplads hos Workspace. Samtidig kan du nyde godt af alle de fordele, der er ved at indlogere din virksomhed på kontorhotellet.
Mange af Workspaces beboere, har været der i længere tid, og har skaleret fra kontorplads til eget kontor i takt med at deres forretning er gået op og ned. Det er du selvfølgelig også velkommen til. Det er jo en af de mange fordele ved at bo på hotel: stort set alt kan lade sig gøre.
Workspace ligger kun 10 minutter fra Aarhus centrum og få minutter fra de store ringveje.
Find den kontorløsning der passer til dine behov: